Qigong betyder energiøvelser, og formålet med øvelserne, som har rod i det gamle Kina, er at opbygge kroppens indre energi (som på kinesisk kaldes qi).
Vi bruger qigong og andre kinesiske helseøvelser til at holde vores krop og sind i god form og til at få større ro og velvære.
Vi bruger stående meditation, hvor vores muskler arbejder i kombination med et aktivt mindset. Vi arbejder med en levende kropsforståelse og korrekt kropsholdning oparbejdet gennem skånsom træning.
Vi er en forening med både engagement og uformel stemning. Læring og forståelse sker gennem øvelse og træning.
Træningen er et frirum, så både krop og hjerne kan slappe af og lade op.